Regler og formalia
Ved underskrivning af kandidaterklæringen har kandidaterne bekræftet at de vil følge disse grundlæggende regler:
Ved min underskrift vedkender jeg mig de til enhver tid gældende love samt frister for betaling af partiskat gældende for valgperioden jf. Socialdemokratiets love og vedtagelser for Socialdemokratiet i Region Øst-danmark. Partiskatten udgør pt. 4 % for Socialdemokratiet i Region Østdanmark ifølge indstilling fra Kandidat- og Koordinationsudvalget.
Jeg bekræfter hermed, at jeg følger de valgetiske regler for kandidater til opstilling for Socialdemokratiet ved regionsrådsvalget i Region Sjælland 2021.
Jeg erklærer mig indforstået med, at jeg personligt hæfter for enhver udgift i valgkampen, som ikke på forhånd er skriftligt aftalt med formandskabet for Kandidat- og Koordinationsudvalget.
Ligeledes vedkender jeg mig de til enhver tid gældende love og vedtægter for Socialdemokratiets virksomhed, herunder de til enhver tid gældende vedtagelser samt forretningsordenen for arbejdet i den socialdemokratiske gruppe, som jeg, såfremt jeg bliver valgt, indtræder i.
Jeg vedkender mig og går til valg på det til enhver tid gældende principprogram for Socialdemokratiet og det af Socialdemokratiet i Region Østdanmark vedtagne valgprogram.
Jeg er indforstået med, at tilsidesættelse af ovenstående indhold og de valgetiske regler, kan føre til fratagelse af eventuelle poster og i yderste konsekvens eksklusion af partiet.
Og disse valgetiske regler:
- Kandidaten fører primært valgkamp i egen kreds
- Kandidaten kan føre valgkamp uden for egen kreds, men er forpligtet til at orientere den stedlige kredsformand, hvis det ikke sker i samarbejde med en lokal kandidat
- Kandidaten kan føre valgkamp i alle medier
- Der føres valgkamp for regionsrådsformandskandidaten i hele regionen
- Plakater med regionsrådsformandskandidaten hænges op i alle kredse i regionen
- Kandidatens plakater må som hovedregel kun hænges op i egen kreds, medmindre det er aftalt med den stedlige kredsformand
- Kandidaten fører valgkamp i god, positiv tone og i overensstemmelse med de aftaler, der indgås Kandidaterne må ikke omtale hinanden negativt i det offentlige rum
- Kandidaten er bekendt med Socialdemokratiets samværspolitik
- Valgkampen skal føres på en måde, der styrker helheden, og respekterer det fælles valgprogram. Alle kandidater skal støtte og bakke op om regionsrådsformandskandidaten
- Det er tilladt for kandidaterne at bruge egne økonomiske midler til at føre valgkamp
Klager over en kandidat sendes til regionsformanden. Indkomne klager behandles af Kandidat- og Koordinationsudvalget.